De ser næsten ens ud, de lyder stort set ens, når de kommer susende og begge bestøver de planter og blomster. Alligevel er hvepse og bier forskellige, og hvor bier har opnået en fornem placering blandt de insekter, vi forsøger at passe særlig godt på, har hvepsene slet ikke samme status. De får rask væk et svirp med fluesmækkeren eller en gang strøm med den elektriske.
Inden jeg går videre, så lad mig lige pointere, at der findes adskillige forskellige slags bier og hvepse, hver med sit latinske navn, størrelse og udseende. Men hvis der ikke lige er tale om en stor sort humlebi, der kommer svirrende, går resten af disse stikkende insekter stort set alle under betegnelsen hvepse og bier. Lige bortset fra min gamle far, der for længst er død og borte – han sagde ginning om hvepse. Det er et noget gammeldags udtryk, som du kan støde på, hvis du læser en gammel roman.
Forskel og ligheder
Men tilbage til kendetegnene og ikke mindst forskellene. Aftegningerne på hvepsen er meget skarpe, og der går en næsten lige linje mellem de gule og sorte farver på kroppen. Desuden er hvepsen et lille strømlinet flyvende insekt, en slags jetjager, aggressiv og klar til angreb, og ikke så sært. Den kan godt lide lidt nektar, men er stort set kødædende, og snupper mindre insekter, som bringes hjem i boet.
Her er det anderledes med bierne. Deres farvenuancer er mere udviskede, og ikke nær så klare som hos hvepsene. Kropsformen er rund og kluntet, på afstand virker de nærmest godmodige, når de roligt glider fra blomst til blomst og slubrer nektar, som de tager med hjem og laver til honning. Men tag ikke fejl. Bier stikker, ligesom hvepse, men hvor hvepsene med deres brod kan stikke igen og igen, uden at miste den, så kan en bi kun stikke en enkelt gang. Derefter dør den.
Både hvepse og bier er truede arter, hvis antal er faldet dramatisk på verdensplan. De fortjener sådan set begge, at menneskene giver dem bedre levebetingelser, og hånden på hjertet – vi skal helt hen i august måned, før hvepsene for alvor er møgirriterende. Så giv dem en chance.
Sidens tekst er lavet på baggrund af økonomisk hjælp fra Perlen Odense. Hos Perlen Odense finder du en lang række lækre produkter - eksempelvis: Christina Watches. Det gør hverken til eller fra, men det er information du bør vide.